Lokal vrøvl-valg snak, let røven og gør noget selv..

Smed ALLE pengene i brændeovnen ved en fejl.

Når pengene er små, er det en god ide, at få overblik over sit budget og få lavet en ordning/plan med de penge man nu engang har at gøre godt med, så de kan række HELE måneden. Super kloge ord for alle, over den kriminelle lavalder, men som aldrig helt holder stik i praksis.

Det blev jeg første gang opmærksom på, da jeg var omkring de frække 10 år. En krudt ugle, uden økonomiske bekymringer. Ja-ja, mor sagde da vi ofte ikke havde råd til dit og dat, men jeg SÅ der lå mønter i hendes pung, så det var jo ikke sandt?. Lidt fattede jeg af, at man ikke kommer langt med 64 kroner. jeg forstod blot sætningen `Jeg har ikke flere penge´, som en løgn, når der jo VAR mønter i den formøse pung. Og legede ubekymret videre som 10 årige gør.

Min mor var eminent til at få pengene til at række langt og til at få alt ud af intet. Så jeg betragtede aldrig min barndom som fattig?, jeg manglede vitterlig intet og havde en rig opvækst, fyldt  med oplevelser i naturen, med spændende mennesker og bare med livet generelt. Der var fuldt hus på alle rækker i det der hed liv. Noget mange der har for meget økonomisk sikkerhed, mangler, de isolere sig i en tom skal af ting, døde gevækster, som intet giver på den personlige konto, andet end et `rush´ , lige når det købes.

Min mor nævnte aldrig ordet penge overfor mig ( tak, sikke en gave). Men en dag jeg sad og legede med en veninde på mit fine værelse, med den lille brændeovn, de to smukke træ skyde døre og udsigt til Svendborg skibs værft. Lød et gjaldende SKRIG fra min mor inde fra stuen. Jeg for op og skød de to døre til siden. Der så jeg min mor stå, med sin ene arm dybt inde i brændeovnenes bulderende flammer, der prøvede at få fat i hendes sjæl.  Jeg blev paf, men nåede ikke at reagere, før endnu et brøl kom fra hendes mund og hurtigt trak hun sin hånd ud af flammerne. Der lugtede af brændt hår.

unnamed

´NEJ-NEJ-NEJ. for fanden i helvede da også, pis-pis-pis´ sagde hun højt, uden at ane, at jeg stod lige ved siden af hende.

Hun bukkede sig indover bordet, hvor der lå en masse papirer og en konvolut. Mens hun talte med sig selv, tydeligt dybt fortvivlet. Der gik det op for mig, at hun havde prøvet at lave en plan, så vi havde penge til hele måneden. Hun havde lagt pengene til mad i en kuvert, regninger i en anden og smidt resten i ovnen, problemet var bare, at hun i sin iver, havde taget de forkerte papirer og i stedet for kastet alle mad pengene i ilden. Hun havde prøvet at fange dem i kastet, men flammerne var for hurtige og grådige og tog dem før hun kunne nå dem. DER så jeg for første gang min mor bekymret og fortvivlet pga penge og alligevel nævnte hun det aldrig for mig igen og skaffede bla penge, ved at sælge chokoladekage til turistene nede på havnen. Min mor var og er en af de SEJESTE kvinder jeg kender.

Penge har kun den værdig du selv giver dem. Lidt kan række langt ( Man kan få meget, for lidt), men mange kan også være som en si, hvor de forsvinder på ingenting. ( Hvor man får intet, for meget).

Tænk over det.

Vanja Carlsen

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lokal vrøvl-valg snak, let røven og gør noget selv..