Levende mand, lå sammen med de døde, i lig skab.

Dengang i fortidens evigt, spændende univers, da jeg var sminkør på dvs film, kom man ud i ret anderledes situationer, 🙂  og vores locations, var ikke altid lige fede.

Nogle gange stod man på en øde mark midt om natten i timevis, mens myggene skam bed en over alt på kroppen, så stod man der og led med en pudder børste i hånden, man måtte under ingen omstændigheder bevæge sig, eller lave en lyd, da det ellers ville ødelægge optagelserne. Andre gang måtte man en hel dag, stå nede på undergrunden, på Nørreports tog station, hvilket gjorde en mega køresøg, af alt den os fra togene. host-host. eller man blev proppet sammen i små rum, hvor man `dengang´ gerne måtte ryge, så man var næsten tjæregul i huden, når man træt gik hjem om aftenen.

Men vi kom også på mange spændende steder og mødte mange nysgerrige mennesker, der kom over og fulgte med i hvad vi lavede.

Så stod man f.eks, midt på hovedbanegården og sminkede en stor kendt skuespiller, mens 100 vis af folk, der stod i en tæt cirkel omkring os og observerede alt jeg gjorde…fik en tiny præstations angst, skal jeg lige hilse at sige.

Nogle gange var vi også på luksus steder og hoteller med spa, og andre gange på det stik modsatte, som nedlagte sindsyg hospitaler, der gav en gåse hud, eller ved slagteriet, hvor de stakkels grise havde deres sidste stop, inden de blev til bacon til det kød ædende folk. Skrigene fra dem,  var så angst fyldte og uhyggelige, at jeg stadigvæk høre dem i mit hoved.

Jeg har siddet, stået, set og oplevet de mest fantastiske steder, men også de mest grus opvækkende.

En af stederne hvor det var ved at gå galt, var på en film optagelse på et lig hus. Vi stod hele film holdet, nede hvor det store jern skab stod ( det sidste sted på livets rejse), med 1#1 meter låger ind  til de døde. Inde bag lågen, lå så et dødt menneske. Selv om de hver havde sin låge, var det på den anden side, ( altså inde i skabet) et´ stort rum, så de i virkligheden, lå side om side. De havde alle et klæde over sig, kun deres fødder stak lidt ud og nogle havde en blomst på maven.

Ude hvor vi stod, var et bord på hjul, med sminke på og en børste, fyldt med hår i alle mulige farver og en lugt af sprit. Jeg kan vist roligt sige, at det gøs i os alle. Jeg havde svært ved at sluge min egen spyt og frokosten blev sprunget over. Man følte sig beskidt og at det hele var ret uvirkeligt.

En af skuespillerne, skulle forstilles at være død i filmen vi lavede, så han blev lagt op på rulle hylden, der kunne køres ind i skabet til de andre døde. Det skulle vi ha i kassen, at bedemanden gjorde. Han blev lagt op, jeg havde sminket han lig-bleg og så blev der råbt `Klar til optagelse´, tæppet blev lagt over ham og hylden rullet ind, man så den tunge jern låge blive lukket og låst. `oggg TAK´, blev der råbt, hvilket betød, de var færdig med at optage. `vi tager den lige igen´, De kørte skuespilleren ud og lavede scene, en gang til.

Da han var rullet ind og kameramanden havde råbt `Ogggg TAK` for anden gang, gik de i gang med at snakke om nogetm der ikke helt fungerede ved det billed, de ville ha og diskuterede om, hvordan man kunne lave det anderledes. Alle var så opslugte af problem stillingen, at vi alle fuldstændig, havde glemt den stakkels skuespiller, der lå i mørket, side om side med en masse lig, i et aflåst skab.

Heldigvis var der en på holdet, der kom i tanke om det og alle slap med det samme det de havde i hænderne, for at få ham ud. Puha, det havde ikke været sjovt for ham og vi måtte lige tage en pause, inden de kunne gentage optagelserne igen.

Vanja Carlsen