Flagermus på afveje.

Flagermus, er ikke ligefrem et dyr jeg forbinder med det Danske land når jeg ser det. Et typisk Dansk dyr, ville nok mere være en gråspurv, svane, hest, ko, gris eller en stork. Ikke et grimt, pelset, flyvende dyr, der ligner er gen blanding af, en mus, gris, hund, natsværmer og en vampyr.

Flagermus er noget det høre sig til i grotter og i uhyggelige film, for hvad er de egentlig for en størrelse? En flyvende mus med strit øre og hug tænder?…Gys.

Som barn lå vi ofte med min mor, under åben himmel og sov. Noget hun var super god til at arrangere. Så lå man der, på en madras på græsset og så op i den mørke himmel, hvor stjernerne omfavnede en med sine mill af små glimtende, lys prikker, hvor, hvis man var heldig, kunne se op til flere stjerneskud. Det var utrolig beroligende og meget stille. ( i dag ville jeg slet ikke turde at ligge på jorden og sove om natten, har den sygeste bevidsthed, om alle de edderkopper, myre, og ISÆR skovsnegle, der kravler rundt på en imens) Men dengang, midt i barndoms idyllet,  kunne man i mørket se flagermusene flyve rundt, over hovedet på en, deres bevægelser var lyn hurtige og man nåede knap at ane dem, før de var væk igen. zoom-zoom. Det gøs lidt i en, men samtidig var det også lidt spændende.

En dag, vi var på Mols, skulle vi forbi den lokale kirke og ligge blomster på min mormors grav. Vi gik ind i kirken og der på gulvet, foran alteret, lå en strandet flagermus og kiggede på os, mens de lavede en skrigende, meget intens, høj lyd. Flagermus kan ikke lette fra jorden når først de er landet, så den var fortabt. Den havde vingerne slået slapt ud til siderne, så man kunne se dens hele form. Det blev meget tydeligt for mig der, at den 100% IKKE er et Dansk hygge-dyr, men en der er, som fløjet direkte ud af en undergrunds verden.

Min mor gik ud og fandt en stor gren og fik den til at holde fast i den, med sine klør, hvorefter hun stille og roligt, stillede den ude foran kirken. Vi så den ikke flyve, men nu havde den da muligheden.

To gange har jeg været tæt på denne mystiske skabning. Den anden gang, var i vores sommer skurvogn, der stod ved nogle venners bondegård, uden for Svendborg.

En morgen mens jeg lå i den store dobbelt seng, for enden af skurvognen, fløj noget ind af hoveddøren i en lynene fart. Det var som en skygge, der blev kastet rundt i rummet med lysets hast. Jeg for´ under min dyne og kaldte HØJT på min mor, der var udenfor med sin morgenkaffe. Det var en flagermus, der havde forvildet sig derind. skrig!…Min mor tog et stort lagen og fik den viftet ud med store armbevægelser, mens hun også selv lavede en meget høj lyd. 😉

I dag er det som om, der er mindre af dem? Men det er nok fordi, jeg ikke kommer så meget ud efter mørkets frembrud og gør jeg det, glemmer jeg at nyde roen i den mørke himmel, der er lige over mig.

Vanja Carlsen