Kurs mod fjerne kyster og knuste drømme.

Min drømmers-drømske-drøm.

Fulgte du mon også med i TV2´s tv program. `Kurs mod fjerne kyster`? JEG gjorde, som en anden narkoman, der ventede på sit ugentlige fix, sad jeg klistret til skærmen. Den første dag det blev vist, satte jeg mig, som jeg har gjort 1000ér af gange før, for blot at se endnu et tv program. Jeg vidste godt på forhånd, at det var  afkommere af vores folkekære Troel Kløvedal, der skulle ud denne gang, hvilket gjorde mig nysgerrig. Jeg har fulgt Troels på hans rejser igennem hele livet og været stolt over at vide, at min bonus mor og ham var faste kærester i deres ungdom og venner den dag i dag. En mand med karakter og livs nysgerrighed, En ægte Marco Polo kunne man måske kalde ham? I hvert fald en ægte sømand/kaptajn , som jeg beundrede og en titel som min far i den grad også besad.

Men dette første afsnit `Kurs mod fjerne kyster´, gik altså direkte ind i hjertet på mig. Mikkel som jeg kun kendte som tv vært, og slet ikke anede var Troels´ søn, tonede frem i min lille stue og sammen med resten af Danmark, blev vi introduceret til hele familien. En stærk sammentømret en, der havde mødtes midt i eventyret som unge og trods aldersforskel, forelsket sig dybt i hinanden, fået tre drenge og med dem og resten af familien, rejst havet tyndt i deres sejlbåd.

Det sammenhold og åbenlyse kærlighed de alle havde til hinanden, satte sig direkte ind på min bevidstheds lys tavle, om alt det jeg fra barnsben havde drømt om. Den enkelte drøm, der gik ud på at møde sin sjælepartner, en god ven, kæreste og livsledsager, udvikle sig sammen, undersøge verdens hjørnerne og havene sammen, bygge et liv op af oplevelser, få børn og børnebørn og altid ha en fast og tryg base for dem alle, mens man stadigvæk rejste på nye eventyr. I mit lille hovedet, var det en lige til, enkelt drøm. Hvor svært kunne det være? Og så sidder man her i dag, alene mor til tre og et hav af brudte drømme bag sig, intet blev som man troede, og intet var som man håbede.

Er det så for sent? Næhhh, det ville jeg da ikke mene, håber det i hvert fald ikke?, man høre da heldigvis om folk, der først møder deres rette partner, som meget´ voksen, eller højt oppe i alderen. så der er håb for den gamle skøge her endnu, men drømmen er ændret, for møder jeg en mand en dag, har vi nok begge børn fra forrige forliste forhold, begge lig i lasten, er formede af de oplevelser, vi er stødt på hver især igennem livet og har nok svære ved at mødes i et´ felt. Man må forholde sig til en fortid hos den anden, en masse ekser, meninger og folk. Det er også fint med mig, elsker mennesker og har nemt ved at komme dem i møde. Men drømmen er ikke destro mindre en anden nu, det bliver den nød til og fred være med det 🙂

I tirsdags sendte de så det sidste afsnit af programmet. `Snøft´, Jeg sad igen klistret til skærmen og mærkede hver en nerve de gennemgik, suget i maven da de sejlede op langs Kronborg, hvor jeg sidste år, stormede ned kl 0715 med morgen kaffen og flag, for at tage imod dem. Det blev pludselig vigtig for mig og var min måde at sige tak for at de tog mig med på deres rejse.:-) Da jeg jeg nu genså dagen hvor de ankom, og så hvor mange der egentlig var mødt op, så Troels der blev sejlet ud for at tage imod dem, som han også var sejlet ud da de drog afsted, for at sige farvel, mærkede jeg igen en utrolig varme i hele kroppen. Det de gjorde med det her program, var at tale direkte ind i hjertet til alle os med drømme, de repræsenterede familie sammenholdet, kærligheden, trofasteheden, nærværet, loyaliteten og alt det andet, som vi er MANGE, der længtes efter fra tid til anden, alt det man som barn drømte om skulle være en naturlig del af hele´ ens liv.

Savnet til eventyret vågnede og jeg følte mig pludselig ensom, længtes efter det de lige havde vist mig, og en tristhed blev blandet i en cocktail af uforløste følelser og et voldsomt grådes udbrud væltede ud af mig, en følelse af kærlighed, glæde, savn og tomhed…Totalt kaos af alt. Men også en utrolig dejlig fornemmelse, Så mens mine piger, der ved hvor højt jeg elsker det program, sad og kiggede på mig med, `ih altså moarrr, tag dig sammen´ øjne, græd og grinede jeg i et stort rush. FEDTTTTT, at vi fik lov til at være med på denne vidunderlige rejse.

1000 TAK for at i lige mindede mig om hvad min drøm egentlig bestod af. Hvad er DIN drøm mon?

Det er første gang at TV2 har vist noget med dybte, krop og sjæl, som gik LIGE ind her hjemme og grunden er, at det var familien selv der tog os med. <3

Vanja Carlsen