Klam skole madpakke.

Altså den famøse madpakke man får med i skolen, er nok noget af den KEDELIGSTE i hele denne verden. Lige meget HVAD man har smurt af lækkerier, er det bare max klamt, efter 4 timer i en indelukket taske.

Jeg hadede den, da jeg gik i skole, næsten på samme niveau, som med folk der har høre-telefoner på, alt imens de tygger tyggegummi…arg…De aner´ ikke hvor meget mundvand de køre rundt, mens man selv sidder og prøver at bevare roen, for ikke at skubbe det skide tyggegummi, godt ned i halsen på dem.

Jeg tror madpakkerne i min tid, var mere, øh, skal vi kalde dem, `robuste´?, du ved, sådan en god tyk skive rugbrød, med en gang leverpostej på,“ slam´´, værsgo at spis.

I dag er det en helt´ anden historie, nu får man jo både, hapser, små snacks, lidt godt for øjnene og ganen, en smoothie, og bla bla, seriøst, forkælede møgunger,:-) De ved slet ikke hvor godt de har det.

Jeg havde en mor, da jeg gik i skole, der oveni hatten ELSKEDE hvidløg, hvilket resulterede i, at min lillebror fik hendes leverpostejs mad med en dag ved en fejl, proppet med et godt, tykt lag hvidløgs skiver ovenpå, jeps, der var han sgu ikke lige den seje i klassen.

Jeg gruede at åbne den, når spise frikvarteret ringede ind, så jeg valgte enten at springe den fuldstændig over, eller sætte mig ud på skole toilettet, for at få stillet min værste sult, mens ingen så det. Der blev det nu noget nemmere, da jeg var gammel nok til at måtte gå udenfor skolen og havde tjent lidt penge på mit mark arbejde, med at plukke påskeliljer f.eks. Så kunne man være med på beatet og følges med de andre, ned til den lokale grill og æde uhæmmet af olie-proppet kalorier, mums, fandtes vitterlig intet bedre dengang.

Men skrækken for at udsætte mine egne børn for den madpakke, jeg husker den som, gjorde at jeg fra start af, satte en helt dyd i at gøre den spændende, grøn, varierende, spændende og lækker. Brugte hver morgen oseaner af tid på den og vedlagde små sedler, med en kærlig hilsen på, til når de åbnede den. Jeg var en mor der ville mine piger det bedste og håbede på, at de så frem til at spise, istedet for at ville gemme sig på toilettet som jeg selv havde gjort det.

Jeg har EN gang klokket i det mht madpakken. Min mellemste kom en dag meget sur hjem og sagde vredt. `Mor, jeg nægter at spise skinkesalat fra nu af, da jeg åbnede den i klasse, lå en af dine kontakt linser lige oveni toppen, tror du lige det var pinligt´?. Ej for filan jeg grinte, `undskyld´, var ikke helt nok, jeg havde lige fået kontakt linser og havde slet ikke styr på dem endnu og ej heller, om jeg tabte dem og hvor?, men det var så åbenbart i min datters madpakke.:-)

Jeg er dog blevet klogere, trods nødder, frugt stænger, pandekage snack, pastasalt, sandwich mm, har mine piger fortalt, at de ofte bare smed det ud, da de heller ville ha pomfritter eller chokoladestænger, WHAT?…Her havde jeg gået og gjort mig umage, magen til utak, men gjorde det bare mere tydeligt end før, at de madpakker er og bliver dødens pølse.

 

Jeg hader at smøre dem i dag, har kun den yngste jeg smøre til nu, HELDIGVIS, men også hun gider den ikke og det dræber lidt lysten. Jeg har prøvet alt, lavet små pakker med rester fra aftensmaden, som jeg jo vidste hun kunne lide, givet hvidt brød med, for at se om det hjalp, ladet hende handle med mig og smøre den selv, men intet har hjulpet, så den er hvad den er, og er hun sulten nok, har hun noget at proppe i munden, ellers er det bare tuff-luck.

Jeg går 100% ind for skolemad. Det havde vi i England, hvor jeg gik i skole, det var mega nice, alle fik mad i det store fælles lokale, hvor der var en kantine, så fik man det mad man kunne lide, og gerne varm, man behøvede ikke kigge misundeligt over på naboen, hvis mor havde givet dem slik med. På den måde var vi alle lige stillede, ingen var flove, eller udenfor og havde ej heller en kontaktlinse liggende i sin mad, og ingen gik tilbage til timen sultne.  Dem der var fattige, fik madkuponer af kommunen, derved var vi alle på ligefod, genialt.

Her kunne de Danske skoler godt oppe sig lidt, vi byder vores børn noget vi ikke selv ville acceptere. Håber det en dag bliver lavet om, så madpakkerne, lavede af trætte forældre bliver passe´.

 

Vanja Carlsen