Jeg levede i et psykisk voldeligt forhold i 5½ år før jeg turde flygte.

Jeg har levet i et voldeligt forhold i 5½ år, inden jeg turde flygte fra det. I dag er jeg aktiv, via hemmelige grupper, med at bidrage af min erfaring, giver råd og støtte hvor jeg kan, har fremmede kvinder der ringer og skriver til mig, samt jeg arbejdede i 3 år, som frivilligt på et bosted for unge mødre, unge, der havde en ligeså trist baggrund. At give igen af den hjælp jeg fik, er en stor tilfredshed og gave for mig, for vi er så mange der går alene i det derude.

Det her er min historie i en meget kort version, som jeg syntes skal fortælles, ( det er vigtigt), da der sidder 1000 af kvinder derude, som ligeså godt kunne ha skrevet det her, men føler sig så ufattelig alene..

 

Jeg kom ud af et langt forhold (som jeg var i 8 år), som var en døds sejler, men min holdning var, at når man havde fået et barn sammen, så havde man lavet en familie, og så kunne man ikke tillade sig at gå, bare´ fordi man selv var ulykkelig og ensom, og valgte at holde ud og få en søster til min datter, for ene barn skulle hun ikke være og igen, ville ikke ha en rodet familie, med forskellige fædre til mine børn.

Men en dag tog jeg alligevel beslutningen om at jeg skulle videre og blomstrede op, i min nye lille lej. var ligeglad med, at vi intet havde fået med os, jeg var glad og igang med en god uddannelse, som jeg længe havde drømt om.

Men en dag møder jeg en mand, og for første gang, oplever jeg det store rus, en kærlighed kan være.

Her stod en rigtig´ mand, som i den grad kendte til forførelsesens kunst, jeg blev overøst med blomster, så mit hjem fik kæle navnet `blomster butikken´, han kørte mig ud og dansede med mig under åben himmel, forførte mig hele døgnets 24 timer og var spruttende glad og fuld af energi, mine piger var vilde med ham, fra det første møde og jeg var sikker på. at her´ var manden i mit liv, ham jeg skulle blive gammel med.

Der gik ikke lang tid før de første alarm klokker `burde´ ha ringet, han tog tit på bar og alle hans venner var derfra, han var kendt i by livet og ville gerne ha jeg var hjemme, da han fik ondt i maven når jeg tog ud med vennerne. Han kom fra en hård og ganske rædselsfuld barndom og jeg var sikker på, at alt den svigt og manglende kærlighed fra barn af, havde gjort ham usikker på, om man ville ham noget godt, eller svigte, som han kun kendte til, så jeg bar over med ham, og blev der hjemme, inviterede i stedet for veninderne med hjem.

Langsom kom der nye tegn, jeg fik hentydninger fra folk jeg kendte i byen, men jeg havde også den holdning, at hans vilde fortid ikke skulle ødelægge vores fremtid, når vi nu oprigtig, elskede hinanden,  han brød sig ikke om mine venner, de misbrugte mig tydeligt (sagde han)og han fik mig til sidst overbevist om, at det var bedst at cutte med dem, han fik kørt en næsten hadsk stemning op, så jeg selv blev helt ´gud ja, jeg kan først nu´ se, hvordan det er´, og med hans hjælp, blev der skrevet sure smsér ud til de forskellige, som jeg med tiden, helt mistede kontakten med, så stod min familie for tur,  jeg så dem mindre og mindre, da han ikke selv ville med, når der blev holdt noget, og han jo heller ikke kunne lide, jeg var væk alene, samt, han havde set hvordan en i min familie tit sad, lige lovlig tæt på mig og det provokerede ham, jeg fik stress og holdte mig væk, for ikke at skabe dårlig stemning derhjemme.

Fik jeg forsvaret mig selv eller talt åbent om min fortid, endte det altid med, at han efter et af sine mange, bar besøg, kom hjem med et sort og uhyggeligt blik i øjnene, og pludselig skulle jeg stå til regnskab for min fortid, havde gjort ham til grin eller andet…i starten syntes jeg det var komisk og grinede af det, det resulterede i at han kom helt´ op i mit ansigt og spyttende hvæsede, ´prøv, at grine en´ gang til´…

Jeg fik mange advarsels tegn, men elskede ham og han mig, og kendte intet til psykisk vold, så overså/hørte dem, da han jo ikke havde slået mig ( hvilket var det jeg forbandt med vold) og 3 måneder inde i forholdet, ventede jeg vores barn.

Under graviditeten, stod jeg model til alt, blev smidt ud i sneen midt om natten, hvor jeg sad i nattøj og håbede på, han lukkede mig ind, trods det var min lej. og han slet ikke boede der. jeg blev ydmyget foran hans familie og venner, når han blev jaloux over, jeg evt havde talt i for lang tid, med hans ven, selvom mandens kone sad ved siden af, og blev sat af ude på landet i Jylland, hvor jeg måtte gå hjem.

Han forsvandt tit og jeg fandt senere ud af, at han levede et dobbelt liv, han var konstant utro og sexuelt var det helt skævt, han udsatte mig for så ekstreme krængelser, at jeg selv i dag ikke taler om det. føler mig flov, vred og beskidt.

Vi flyttede i hus langt væk fra alt, på landet, hvor jeg i 5 år, egentlig kun så min familie når de kom på besøg og så hans kollegaer og venner, mine egne var røget i baggrunden, da jeg ikke måtte vig fra huset, eller ham, jeg tog aldrig mere med familien til vores fristed på Bornholm, jeg blev hjemme, mens min mor tog pigerne med. jeg var meget alene, og når de 2 store var hos deres far, skete det som regl, at et eller andet trikkede ham, og jeg måtte stå for skud for hans vrede. det kunne være en måde jeg havde svaret på, en sms jeg ikke var hurtig nok til at reagere på, eller bare min tilstedeværelse. Det ville starte med god stemning, han ville ha vi skulle hygge, men hygge for ham, var et glas vin, som så blev til hele flasken, jeg selv drak ikke, da vi havde vores lille datter hjemme. og når han drak, blev hans øjne mere og mere sorte og pludselig var hans personlighed væk og et monster kom frem, det var som om han blev besat.

Og når det skete skulle jeg ofte ringe til min eller hans mor, for at fortælle at jeg var skyld i alt dårligt han gjorde, under et af de opkald, som var til hans mor, slog han mig for første gang, jeg fik blodtud, og han brød sammen, næste dag blev han i sengen, som han altid gjorde, når han havde gjort noget dumt, og jeg gik rundt i byen med et gult/blåt øje og hævet næse, mens jeg ledte efter en gave til ham, så han ikke skulle ha det dårligt.

Sådan var det ofte, han dummede sig og jeg endte med at sige undskyld, for det var nemmest.

langsomt blev jeg mere og mere usikker på mig selv, han kommenterede tit, at jeg var for meget, var en dårlig kok og burde tage mad timer, så gjorde jeg ikke rent nok, så var min påklædning for meget, så var jeg for højt talene, så var jeg for masulin osv osv, han sagde en dag lige ud, `min kvinde skal være underdanig forstået´…og samtidig blev hans sex krav mere og mere krævende, og han sagde det betød så meget for ham, at kunne jeg ikke levere, så måtte han videre i livet.

Samtidig var han jo super fantastisk, sagde altid farvel med et kys, selvom jeg sov, nussede om mig, var fuld af gode overraskelser, og kunne gøre alle i godt humør, han var vellidt af alle.

Men set udefra i dag, var 10% gode, resten hårdt arb, for at bevare så meget ro og god stemning som muligt.

Jeg begyndte at stamme, hvilket også gjorde ham vred, og blev ofte smidt ud af huset i kulden, har måtte løbe igennem skoven, og sove ude, gemt mig, men fik sjældent vores lille datter med, som han forgudede, hende tog han ud af mine arme. jeg har måtte barrikaderer døren, når han var i byen,men så den igen og igen blive sparket op, blev holdt nede i håret, mens han truede mig med at sprætte mig op, har smidt nøgler og cigaretter på mig, siddet med sit hovedet lige ind i mit, mens jeg `lod´ som om jeg sov, mens han fortalte igen og igen, hvor klam jeg var og han glædede sig til at smaddere mig. spyttede på mig, mens jeg lå ned, hev mig mange gange ud af soveværelset, så jeg måtte sove på sofaen og holdte mig i konstant kontrol over sms, han smsede mig over alt, mens jeg var til møder på SKAT, eller lign. på wc, i stuen, selvom han sad lige ved siden af, hele tiden, og svarede jeg ikke med det SAMME, fik det en konsekvens, han havde styr på, hvor lang tid jeg var om at handle og han ville ikke ha, jeg havde et nært forhold til min ældste datter, som han var jaloux på, da vi var tætte, da han kom ind i billedet.

Han kunne stoppe vores samtale inde fra stuen, hvor han lyttede med, så klikkede den ind, med teksten, `så stopper jeres samtale´, hun måtte ikke ha løst pandehård ved morgenbordet, havde hun det, var det personlig for at provokere ham, mente han, og var hun bange/ked om natten, var det fordi hun ville styre mig og han beordrede mig til at gå ind og skælde hende ud, i stedet for at trøste, og gjorde jeg det ikke ordentligt, ville han tage over…..Puha, som mor græd jeg indeni, men tog den beslutning der var mildest´ for hende…og i hemmelighed tog min datter og jeg på enten en gåtur, eller på cafe, for at få en lille stund sammen i, uden han vidste det.  min datter vidste at vi ikke måtte tale om fortid, eller deres far, som han også styrede alt kontakt til, og jeg måtte ikke så meget som værdige ham et blik, når han hentede pigerne ved tovet på hans weekender, han fulgte med i hver en lille ting der forgik og styrede det 100%

En dag kom han hjem fuld og jeg hørte ham i køkkenet sige igen og igen. `jeg kan ikke mere, jeg kan ikke mere´…jeg stod op og ville gå hen til ham, men så, at han stod med en meget stor køkkenkniv, og ordene blev til ´din fucking bitch, din fucking bitch´ jeg sneg mig hurtigt uset ind i sengen, vel videne om, at jeg ikke kunne flygte, men lagde mig på siden med hjertet ned ad, så han ikke ville ramme der, som det første…heldigvis skete der ikke mere, men jeg var i høj alarm beredskab.

Lidt senere, skete en ligende oplevelse, og han smed mig igen ud af soveværelset, og kom konstant ind til mig og truede med at jeg skulle gennemtæves, foran vores datter om morgene og så ville han tage ud og score for at vise mig, hvem der styrede her.

Jeg lå stiv af skræk, men fik sneget mig ud om natten, uden penge, eller andet, og i sne vejr løb jeg igennem skoven, ind til den lille by, hvor jeg hoppede på et tog op til min mors sommerhytte, ( fortalte tog manden min situation og han lod mig køre med, uden billet) der gemte jeg mig hele næste dag, til om aftenen, hvor politiet kom med udrykning og hentede mig.

De havde ledt efter mig med helikopter og spotlys udover hele området, og over skoven, troede jeg havde begået enten selvmord, eller han havde gjort noget ved mig. Det var rædselsfuldt at se min mor stod midt i det, for jeg havde jo igennem alle disse år, netop´ ville skåne andre for vores privat problemer, som jeg var flov over og som voksen, selv burde ha kunne klare.

Men det blev start skudet…han forblev truende, men jeg måtte tage hjem, da vores lille datter var hjemme hos ham, jeg holdte lav profil, for ikke at gøre ham mere sur og fandt mig i, at blive mast op af væggen med bordet, eller danse med ham, når ham var i det romantiske hjørne.

Det gjorde, at han gik med til, at jeg sammen med min mor og pigerne, måtte besøge min mors veninde i Jylland, men da vi var med toget på vej hjem, begyndte hans sms terror igen og han skrev bla, `bare vent til du kommer hjem, så skal du ser hvad jeg er i stand til at gøre mod dig´…Min mor så den og sagde, `i får simpelthen ikke lov at tage hjem´, og vi kørte videre med hende til Kbh.

Det udløste en lavine af hade smsér og han truede med selvmord, ( noget han havde gjort mange´ gange før) han sendte mig mmsér løbene, for at vise han lavede en løkke til at hænge sig i, sagde farvel til sin bror som ringede til mig, han fik ringet til politiet, som med udrykning tog der ud…Og der lå han… på sofaen og så tv.

Han gik med til at lade sig indlægge, men mens de skulle ringe efter en vogn på hospitalet, stak han af, så politiet ringede til mig, og sagde de gerne ville ha, jeg tog på krise center, til der var ro på.

Jeg var lammet, han havde ofte før, truet med selvmord og været indlagt, fået psykolog hjælp og taget medicin, for at kunne styre sine udbrud.

Men at stå der, alene med 3 dejlige piger, der ingen skyld havde i alt det her rod, de nu blev hevet igennem, var ikke til at bære, 3 dage efter var der en plads til os på et krise center langt væk og med knude i maven tog vi toget derop.

For mig var krise center noget for gennemtævede kvinder, som kom fra en hård opvækst og havde lille manglede selværd, så de ikke kunne sige fra overfor en dominerende mand, jeg forberede mig selv på, at vi nu skulle være vidner til at se kvinder sidde, sammenkrøllet, uden at turde se os i øjnene. Følte det ydmygende, at jeg´, mig der var udadvendt, glad og evig positiv, med et stærkt bagland, en stor og kærlig familie, var på vej sådan et sted, hvor kun de svage kom.

og desuden, ville jeg tage pladsen for en, der virkelig havde brug for den, for jeg var jo ikke i krise?

Men så kom vi, og jeg så med det samme, at huset var fuld af kvinder med stolthed, gode uddannelser, smukke og stærke personligheder, som alle havde mødt en, der på forskellige former, havde fået dem ned med nakken, og krise centeret blev den eneste mulighed for dem til sidst.

Jeg har mødt så mange forskellige typer af kvinder og i alle aldre, i de 1½ år vi boede på Danner ( som vi flyttede til efter 2 måneder på Frederiksværk krise center)

De var der af mange årsager, men psykisk vold lå i den tungeste ende, og lige præcis den, som ingen kan se, men som langsom knækker kvindes tro på sig selv, hendes dømme kraft, og egne grænser, Gjorde, at hun syntes det var selvforskyldt , var flov og holdte det derfor for sig selv, ingen kunne se det og man bliver gjort til mester i, at lege glad, når der var gæster, selvom man ligeså snart de var gået, skulle stå model til endnu et vredes udbrud fra manden.

Vores grænser var rykket så mange gange, at vi ikke havde nogen følelse for, hvad en grænse var mere, vores virkelighed var blevet uvirkelig og det vi levede i, var den virkelige, så vi forsvarede den med vrede, når nogen spurgte ind til den med skepsis.

Grund reglen for et forhold, må være ligevægt og respekt, føler du ikke den er lige fordelt, så gør dig selv den tjeneste at se at komme væk, DU er den vigtigste i dit liv, pas på dig selv.

Vanja Carlsen