Ud i det blå.

For 2 år siden, havde vi en fantastisk sommer, ikke som dem vi plejer at have, med regn det ene øjeblik, hagl i 5 min og så sol i det næste. Næh for 2 år siden fik vi en RIGTIG sommer, solen skinnede og man kunne planlægge hele 2-3 uger frem i tiden og stadigvæk være udenfor med solcreme på.

Det udnyttede jeg, da min ældste datter havde en svær tid og hvad er bedre når man har det svært, end at være ude under åben himmel? I kender det nok fra jer selv, hvis man sidder hjemme og er trist, så er man VIRKELIG trist, men går man så ned til vandet, eller ud i skoven, så sker der noget magisk, man føler ro, tankerne bliver lettere og humøret bedre. Er det ikke rigtig?

Jeg tror slet ikke vi mennesker, er skabt til at bo indespærret bag 4 vægge, tror simpelthen, at kroppen og sjælen bliver mast i de lukkede rum. Så jeg pakkede vores bil ( som vi havde dengang) med telt, primus og to madrasser, da min ryg desværre ikke kan klare at ligge på et tyndt underlag. og kørte med min datter og vores lille hund mod Thy området, ved Vesterhavet.

Der fandt vi en lille, mega hyggelig telt plads, ikke helt, totalt øde, der var andre mennesker, samt en lille-bitte biks. men heller ikke så mange, at det var for belastende.

Der boede vi i en hel uge og startede dagen, med at lyne teltet helt op, så der kunne komme morgen frisk luft ind, til det nu, lidt ildelugtende rum 🙂 græsset var stadigvæk lidt fugtigt og solen stod højt på himmelen, men et træ skyggede for vores telt, til hen på dagen, så der var til at være. Der sad vi og strakte vores kroppe, mens kaffen bryggede over vores lille blus. Fuglene sang morgen sang og hestene gik bag ved på marken og græssede. Det var som balsam for sjælen.

Når morgenmaden var spist, pakkede vi en let rygsæk med vand, tegne blokke og lidt frugt, ikke andet, for så ville turen blive belastet af dens vægt.

Og så gik vi ellers bare afsted, hver dag i en ny retning, da vejene var gået, fra vores telt plads af, kørte vi længere væk og stillede bilen, men fast for dagens program var, at vi gik igennem landet hele dagen, igennem lyng, skove, enge og de smukkeste blåbærs dale, der tonede sig frem, som store ørkener der rakte så langt, øjet kunne se og vi spiste af dem under hver en tur. Det var varmt og vores hund syntes ikke altid at det var lige fedt, da der ikke var træer med skygge på, ved de brede enge. Vores mål hver dag, var at gå i 5 timer , en vej, til en lille fisker by, vi havde udset, når vi ankom, fik vi en velfortjent frokost på deres lokale spise sted og jeg kan sige, at aldrig har mad smagt SÅ himmelsk, som når man har gået en hel dag.:-)

Når vi havde sundet os og fyldt vandflaskerne, gik vi turen hjem af igen, men denne gang, langs havet og DET var endnu mere fantastisk, vi gik i timevis på brede, kridt hvide strande uden et eneste menneske, som var vi på en øde ø, sælerne kiggede på os ude fra vandet og når vi blev for varme, kastede vi os i det blå vand, som skinnede om kap med solen. DET var paradis, intet andet.

Vi gik ca 20-25 km hver dag, regnede vi ud og kom hjem om aftenen, brune, trætte og med stift, hø hår, af alt det saltvand.

Vi havde to´ regler på den her tur og det var, ingen internet, og ingen sminke. og kors det var befriende. Vi var i et med naturen og nærværende med hinanden <3

På en af vores ture, landede vi i en lille, meget yndig havne by, der var mange turister og vi satte os ved stranden med de små fiske joller og nød en is. På stranden stod en kæmpe helikopter og rundt om, et hegn, så de nysgerrige, ikke kom for tæt på. Vi gik over til hegnet, da piloten og hans mandskab kom retur for at flyve væk, de vinkede til deres publikum og folk løb hen, for at se den lette. Men ikke før at den store propel, var begyndt at dreje, dannede der sig en sand hvirvel på et split sekund og en kæmpe bølge af sand, rejste sig under trykket og blev kastet i sådan en hast imod os, at man kun lige´ nåede at vende sig om, så ens ansigt ikke fik et sand stempel. Fuck, det gjorde ondt, det tog lidt tid, før skyen lagde sig og man kunne se igen pga alt det puds man havde fået i øjnene, men så så man også helikopteren flyve, mens forældrene stod og trøstede deres grædende børn. Min hårbund og bh var fyldt med sand, så vi måtte en tur i havet. 🙂

Hver aften afsluttede vi, med enten af køre til vores ynglings sted, i en havn, hvor man kunne sidde udenfor, hunden var velkommen og dagens ret kostede en slik og dertil fik man så, en giga tallerken med god Dansk mad, bøf med løg.:-) Just my kind of salat. Ellers kørte vi ud og fandt et nyt smukt sted, hvor vi kunne indtage vores sparsomme, hjemme lavede aftensmad, som blev kogt/stegt over vores lille primus.

Vi fik mange unikke oplevelser og mødte rigtig mange skønne mennesker. Hele Thy området er et sted, vandre kommer til og der er sat luksus udgaver at shelters op langs ruten ( Hær vejen), med bål plads, pander og vand og ellers er der de gamle rednings huse, som nu står som overnatnings huse, med køjesenge, toilet, vask og borde. Indenfor står en kasse, hvor man så putter et beløb i for en overnatning, se, det´ er smukt. at man stiller det til rådighed og stoler nok på dem der kommer forbi, til at det kan lade sig gøre. Jeg blev så glad om hjertet.

Andre gange oplevede vi også absurde ting, som da vi lå på en bred, km lang, øde strand og solede. Pludselig fra ud af det blå, kom en nøgen ældre herre vandrende, aner ikke hvor han kom fra? men han gik i retning mod os og i en fin planlagt bue, op, rundt om, hvor min datter lå, mens jeg gik og samlede sten lidt væk, tog et billed af ham og skyndte mig så op, for at skræmme ham væk. diller-daller.:-) Min datter gemte sit ansigt bag sit blad hun læste, mens vi prøvede ikke at skrald grine. Men da han var væk, kom endnu en mand ud af det blå? men denne gang, dog med tøj på. Han gik glad hen til os, satte sig ned, ca to meter fra os og sagde glad `HEJ´og mens han sagde det, tog hans så tøjet af, arggg, hvad er det med mænd og behovet for at vise deres rynkede tissemænd frem? Det er bare så komisk latterligt, at jeg slet ikke kan tage det alvorligt. Vi rejste os og sagde det var ufedt, mens vi gik væk. Længere henne af stranden dukkede en masse pletter så op på stranden, da vi kom nærmere, blev vi mødt af synet, af en masse nøgne, ældre mennesker, både mænd og damer. Så det var åbenbart en nudist strand vi var havnet på 🙂

Men det at slippe alt´ derhjemme, alle praktiske ting, alle bekymringerne, alle pligterne og alt der fjerner fokus ( som tv og internet gør) på nuét, det der er LIGE foran dig, det er så ufattelig livsbekræftende og gør´ altså noget ved en. Vi er ikke de samme som før vi tog afsted. Før vi havde været der, var min datter f.eks. meget obs på sit udseende og gik ikke ud, før sminken var top perfekt og tøjet, skulle være på en bestemt måde, men pga turen, fandt hun en ro i sig selv, at hun i dag, bare er´ sig selv, går stort set slet ikke med sminke og går i det tøj, der nu er rart at ha på, og aldrig har hun set bedre ud.:-) Jeg selv smed også min krigsmaling, før havde jeg en fast øjenskygge og sort streg, der bare SKULLE på, før jeg kunne gå ud, i dag går jeg kun med mascara. og hele vores selvopfattelse har ændret sig. og det er blot pga en skide uge i det fri, hvor vi smed alle hæmninger, gik rundt i næsten bar røv og var bare OS. 🙂  Jeg skal 100% på sådan en tur mange gange endnu og mine to andre piger skal også opleve den. og jeg kan kun´ varmt anbefale det til ALLE jer, der lider af stress, depression, lavt selvværd, angst, mm. Gi jer selv den gave at turde at hoppe ud i det. Det kan på afstand virke uoverskueligt, tror mig, jeg havde det på samme måde og min datter steglede, da hun hørte der hverken var internet, eller butikker, ( for hvad fanden skal man så´ lave)?, men da hun ankom, var hun selv overrasket over, at hun nød, at det netop ikke´ var en mulighed.

Vi er født som naturen børn i tidernes morgen, men isoleret os i beton og plastik i nutidens rum, no wonder vi er mange, der ikke trives. Vi er ikke skabt til det og har mistet følingen med naturen totalt. udover at kunne tænde et bål og hoppe i vandet om sommeren, bruger mange den slet ikke, ej heller jeg. Men vi burde.<3

Husk det næste gang du planlægger hvad du/i skal på næste ferie.

 

 

 

Vanja Carlsen