Verdens bedste gave og så er den HELT gratis.

Tak fordi du gav mig chancen. Må du nu hvile i fred.

I forgårs døde en af Englands dygtige fotografer. Han var specielt kendt for sine sort/hvide billeder, af smukke, gerne nøgne kvinder, på stranden og af naturen i sig selv.

Da jeg var 15-16 år gammel, bankede han på min mors dør i England. Vi boede i et lille hus vi havde lejet og spurgte om han måtte tage nogle billeder af mig. Da alle kendte manden og vidste hvor professionel han var, sagde vi ja og jeg drog dagen efter med ham og nogle andre, ud til hans kæmpe hjem, der lå tæt på Land End i Cornwall. Her viste han mig sit arbejde,  billeder af smukke kvinder, natur og situationer. Kunstneriske og uskyldige i deres nøgenhed.

Han havde en sindsyg frisk energi og grinede meget kan jeg huske. Rundt om os var der mennesker, der gik rundt og lavede forskellige ting. Jeg følte jeg var havnet på en arbejdsplads og ikke kun hans private hjem, hvilket nok var meget rigtigt.

Kan ikke huske hvor mange gange jeg kom hos ham? Men en del blev det da til. Husker vi kørte rundt i hans store åbne jeep, sammen med to smukke modeller, der sad med gennemsigtige, flagerne skjorter på, der fik dem til at se helt engle-agtige ud. En af dem, var fløjet ind helt fra Australien, hvilket jeg syntes var ret vildt. Hun havde kort, brunt hår og lignede en film stjerne.

Mens vi kørte, vente Charlie Roff, som fotografen hed, sig konstant om mod mig og tog billeder med den ene hånd, mens han styrede bilen med den anden. `You look amazing with the wind in your hair´ sagde han og smilte.

39578_1500511072721_2112278_n

Han tog mig med når de gik på pub og selv om de alle var en del ældre end mig, syntes jeg det var spændende at være en del af teamet.

En dag tog vi ned for at tage billeder af mig og en anden pige, på en lille gemt strand, med hvidt sand og klipper der omkransede den. Her tog han de første `rigtige´ billeder af mig. Husker han på et tidspunkt kiggede op fra kameraret og sagde ´can you lick your lips´. Jeg frøs øjeblikkeligt, hvad? perverse idiot…men kan i dag se på billederne, at mine læber var KNAS tørre, så nok derfor. haha.

charles-roff-2

Efter mig, tog han billeder af den anden pige, som skulle ligge nøgen i vandkanten, hun var smuk og det hele blev gjort meget stilfuldt. Charlie kiggede på mig. `would you be frish to take some pictures of you in the water, wearing some white mans underwear, no top, but holding your arms in front, so we wont see your breast´? Jeg skulle lige tygge lidt på den, men sagde så ja. De billeder ligger nu et sted, blandt han mange andre i hans hjem.

39578_1500510992719_1902662_n

Jeg nåede aldrig at se alle dem han tog af mig, fik kun en lille stak af billederne fra den dag desværre.  Det var ikke så ofte han var i huset i Cornwall, da han mest var i London eller udlandet. Så det blev ikke til mere, for jeg rejste hjem til Danmark ret pludseligt og lagde ingen besked til andre om det, end lige de nærmeste.

Men i forgårs døde han så, af en hjerneblødning 🙁 Min engelske veninde skrev det til mig samme aften og det fik mig til at tænke på ham, på dengang og på de billeder jeg aldrig fik set, som han tog.

Jeg har før skrevet en BLOG, om dengang jeg fik tilbudt en model karriere, men som jeg takkede nej til. Charlie var en af de første der `opdagede´mig i tidernes morgen. At jeg ikke var interesseret i den chance, kan man da nogle gange undre sig over, men for mig handlede det om at være ung, fri, at feste, være sig selv, uden at skulle faste og jeg hade, når andre kommenterede og iagttog mig, alt det sådan en branche jo står for. Så i dag har jeg kun en lille håndfuld billeder, til at minde mig om den chance jeg fik serveret, men ikke gad tage imod.

20130817-charles-roff-600x400

Vanja Carlsen

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Verdens bedste gave og så er den HELT gratis.