Tog det forkerte barn.

Min rejse med Cirkus.

Som knap 6 årig, rejste jeg sammen med min mor, med et af de større Cirkuser rundt i Danmark.

Hun var på det tidspunkt høj gravid med min lillebror og havde en stor, flot mave, husker jeg.

Det var en kort tid vi rejste rundt med dem, men spændende at være en del af. Duften af hø, klovnen der øvede sig i at falde, uden det gjorde ondt, og de udlandske mænd, der konstant hammerede de store pløkker i til cirkus teltet, dag efter dag. Jeg sugede til mig og var stolt over, at være med.

4214112-

Vi boede med en anden dame, i en af de røde vogne og når vi kørte på landevejene, igennem de små byer, i flotte lange rækker, sad jeg som en anden prinsesse og vinkede ud igennem vinduet, til vores publikum.

Senere i livet, da jeg ventede min datter nummer 2, var min mor igen stukket af på eventyr. Denne gang med Norges største cirkus, som billet dame.

Hun inviterede mig op, og som en gentagelse af hendes egen fortid, var det nu mig, der drog afsted med cirkuset, multi høj gravid, tror der på det tidspunkt, var knap en måned til min datters fødsel.

Men jeg siger aldrig nej til et eventyr og hoppede på den første bus med min store mave og lille datter på 3½ år i hånden, og kørte den lange vej op til Oslo. Turen var bumlende og meget besværet, da jeg hele natten skulle kravle over sovende mennesker, for at tisse for 20 gang og da vi kom til grænsen, beordrede de alle ud midt om natten, jeg sad bagerst med min datter, som sov, jeg nægtede at vægge hende, så ind kom 3 store politi betjente og sagde bestemt, at det skulle´ jeg, da de skulle undersøge bussen for smugler vare…men de havde tydeligt ikke kendskab til den gravides styrke og stædighed.  Jeg pustede mig yderligere op, som en anden drage og fik til sidst lov at blive siddende med min datter.

SiddendeHest540x

Dagen efter ankom vi til Oslo, hvor min mor stod i sin smukke kjole og tog imod os, med åbne arme og det største smil.

Hun boede i halvdelen, af en fin gammel træ skurvogn, i et lille rum, med 2 bænke og et bord i mellem, en lille vask og et skab, kun til det mest nødvendige. Vi sov på hver vores bænk, hvilket var svært med min mave og datter på samme tid. men vi klarede den.

Det blev til 4 helt fantastisk dage. Hver aften sad vi nede på de forreste rækker og så prinsessen ride ind igen og igen, til min datter, Olivias store glæde og lave det ene fantastiske nummer, efter det andet, og alle de andre , kors de var dygtige.

Omme bag i, sad de små Kinesere, som kunne nogle numre, jeg slet ikke fatter, ens krop er i stand til?, men imellem deres optræden, sad den ene af pigerne, uden jeg vidste det og strikkede den fineste lille lyserøde trøje til Olivia, som hun stolt kom over og forærede hende på den 3 dag.

Elefant

Den store elefant var stor og mændene, der arbejdede med den,  tog Olivia og satte hende på den, jeg kiggede op, for at se om det var ok for hende, og så hendes smil blev forvandlet  til tåre, så de tog hende hurtig ned igen. `blev du bange skat´ spurgte jeg bekymret?, `nej, men dens hår stikkede som nåle mor´, snøftede hun.

12442781_10206225507776613_1496935860_n

Hver aften, sad man med alle statisterne i en stor fælles spise vogn og fik snakket om dagens udfordringer.

Hele dagen, gik vi rundt og oplevede byen med min mor, da hun havde fri indtil billetsalget åbnede.

Den sidste aften kom der en masse sikkerheds folk, presse mm, Fordi Norges kronprins og hans nye kæreste og søn, skulle ind og se forstillingen, min mor tog imod dem og salen rejste sig, da de kom ind. Det var spændende og alle gjorde sig lidt mere umage og var lidt smukkere, bemærkede jeg.

Om natten, måtte vi ha en potte i det lille rum, en udfordring, når man bor så ekstremt tæt, men med min gravide mave og de 100 tisse ture jeg skulle på konstant, og med  min datter der også skulle tisse midt om natten, var det et must, for der var kun en´ toiletvogn på pladsen, og lige foran døren derind til, stod den store elefant bundet i en tyng jern kæde. Godt nok var den sød, men jeg turde altså ikke gå alene hen til den om natten, ej heller min datter. Så vi tissede alle løs i det lille rum. (Stakkels min mor). 🙂

4 dage efter, drog jeg hjem med bussen igen og vinkede farvel til min mor, som fortsatte sit eventyr med Cirkuset.

Da vi kom hjem, gik der kun 3 uger, før jeg fødte min anden, smukke datter Frida.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tog det forkerte barn.