Jeg stak af fra det hele, til et andet land (part 2)

Vejen ned igennem Frankrig var rigtig spændende og anderledes. Landskabet skiftede fra kedeligt, flat, til vildt og bakket, for til sidst at ende i høje bjerge med duftende lavendel marker, omringet af solsikker og vild timian.

Vi havde ingen mål med rejsen. Mottoet var bare at være i bevægelse, blaffe rundt og så se hvor vejen førte hen, fra dag til dag, hvilket fik os forbi steder, man nok som turist ville ha overset. En dag endte vi i en lille, egentlig ret kedelig bjerg by, som bestod af en hovedvej der gik igennem en by på 20 huse, intet andet. For enden af vejen var en græs plet, som de kaldte en campingplads. Vi slog vores lille telt op og så, at der lå to andre telte med nogle unge i som os selv.

Det viste sig, at de var 4 Englændere, tre drenge og en pige, hvoraf pigen og den ene dreng skulle videre hjem af, den næste dag. Vi slog os sammen med dem og sad om aftenen og fik lidt vin og talte om det vi hver især, havde oplevet indtil nu på vores rejse og besluttede, at vi ville blaffe videre sammen, altså i to hold, på to og to og så mødes igen, nede ved havet den næste dag. Vi vinkede farvel til det ene par der skulle hjem og begik os ud til vejen der kørte igennem byen. Der gik ikke lang tid, før vi blev samlet op af et ungt par, der skulle vores vej, de sang hele vejen, hvilket var ret hyggeligt og meget underholdende. De to Englændere vi skulle videre med, blaffede lidt senere efter af samme vej og mødtes så med os efter aftale, på den største campingplads ved havne byen Cassis.

Sammen slog vi vores, nu to telte op og gik ned for at handle til en festligt aften. NU skulle vi sgu holde weekend.:-)

Som aftenen skred frem, blev vi i gladere og højere humør, og hver gang nogle unge gik forbi vores telt plads, inviterede vi dem med ned på vores fest-tæppe Hvilket resulterede i, at vi på et tidspunkt var SÅ mange, at de stod ude på stien og inde på nabo pladserne. Et bål blev lavet og høj musik sat på et anlæg. Fra orden og ro, havde vi på få timer, skabt kaos i familie land, til ren ungdoms fest, en gruppe unge motorcykel drenge slog sig også ned med os.

Som aftenen skred frem, forduftede halvdelene for at gå til ro og jeg var pludseligt den eneste pige tilbage i flokken, men det var mega hyggeligt og vi havde det sjovt. Men så fik en af gæsterne pludselig den geniale ide, at vi skulle valfarte ned af den stejle bakke, ned til stranden. GOD PLAN og afsted vi gik i højt humør. På stranden kom flere unge til og en ung gut slæbte en stor bongotromme med og spillede for os alle i aftens bulder mørke.

Det var varmt, så vi kastede os ud i det kul sorte hav og svømmede, halvt i blinde ud til en tømmerflåde, vi vidste lå længere ude. Forpustet nåede jeg frem med min fætter og 5 andre. Men kom, mens jeg lå og fik pusten igen, i tanke om, at der da fandtes hajer nede syd på? Ikk?…Jeg spurgte en af de lokale drenge der var svømmet med der ud. `Yes-yes, we have sharks here´ svarede han, uden at jeg kunne se hans ansigt,  da det var så mørkt. hele min krop stivnede. Jeg har den sygeste haj skræk og er sikker på de kan lugte mig HELT nede fra Amerika og også i alle svømmehaller og på 2 sekunder vil de svømme op for at æde mig. Jeg gik i total, åndsvag panik og kunne på ingen´ måde se, hvordan jeg skulle komme ind til land igen? min eneste løsning var at svømme så tæt på de andre og så håbe på, at den åd dem først. Jeg hoppede i det kul-sorte vand sammen med dem og en dødskamp gik igang. sprællende, gispende og panisk svømmede jeg i vilde bevægelser, mens jeg slugte halvdelen af havet efter de andre. ALDRIG har jeg været så glad for at komme i land og ingen af os blev spist, puha.

Vi begyndte at gå hjem af og lagde os udenfor vores telte og kiggede på stjernerne. Den ene motorcykel dreng kom næste morgen og ville ha mig med på en sightseeing tur , men jeg takkede pænt nej, da vi skulle videre på vores rejse. Lidt efter stod en stor sur mand ved vores lejr. `You made to much noise last night, you have to leave´ jeps, vi blev sgu smidt ud fra pladsen. Men såsom at vi allerede var´ på vej væk, tog vi det ikke så tungt. Vi sagde farvel til vores Engelske venner og stillede os med tommelfingeren oppe i vejret. Klar til næste eventyr.

Vi endte op på endnu en stor campingplads, lidt inde i landet, men vi var slet-slet ikke færdige med at holde weekend, så vi købte en flaske vin, drak den i solen på græsset og blaffede så ned til den største by, hvor man kunne danse. Kæmpe diskotek og en masse fuld folk. Vi fik danset og set og ville så hjem. Men HVOR fanden var det nu vores campingplads lå? Vi havde simpelthen haft for travlt med at komme i byen, lige efter vi havde fået sat teltet op, at vi ikke havde set, hvad stedet hed. Ok, så var der kun en´ mulighed, og det var at prøve os frem. Vi blaffede første med en bil op til et sted. Det var ikke der, så kom vi op med en anden bil til det næste sted, ej heller der, så samlede postbudet os op på sin morgen rute, men ej heller 3 sted var det rette, pis. Endnu en bil stoppede, denne gang med tre klaphatte, hvor den ene prøvede at forføre mig, så vi lod som om, vi var ved rette sted og hoppede ud. Klokken var blevet mange og vi var rigtig-rigtig trætte. Så vi lagde os under et lille træ i en vejgrøft og prøvede at sove. men det var alt for koldt nu, så vi stillede os igen oppe ved vejen. En bil kom hvinende forbi gade svinget og standsede brat. Vi hoppede ind og først da han satte foden på speederen, gik det op for os, at han var ligeså beruset som os selv og inden vi nåede at tænke, bragede han ind i et træ. Heldigvis skete der ikke noget med nogen af os og ved alt held, viste det sig at han uden at ha vidst det, havde kørt os til det rette sted. Hold nu op jeg var lettet. Det blev vores sidste druk/by tur. For det var alligevel lidt for´ tosset.

På vejen rundt i Provence, hvor vi besøgte den ene hyggelige lands by efter den anden. Mødte vi kun venlighed og åbenhed, næsten for meget, eller i hvert fald nok til at vi som danskere ikke troede helt på det og derfor straks forudså alt det værst tænkelige de i `virkeligheden´ ville med os. Måske også pga vores oplevelse med ham fra lastbilen ( Læs min blog `Jeg stak af fra det hele, til et andet land´part 1), eller pga en mand, vi kom op med, i en lille postmand Per bil, der ville ha, at jeg sad foran med ham og min fætter bag i, i det lille rum, trods han er dobbelt så lang som jeg. Ikke ligeså snart jeg havde sat mig, før han slikkede sig om munden og totalt u-bly studerede mine bare ben meget nøjsomt. Jeg prøvede at snakke med min fætter og lade som om, jeg ikke så det. Men ved en vej, drejede han uden advarsel af og kørte mod en lille øde by, hvor han fortalte mig, vi skulle hen og bade nøgne sammen?. Jeg sagde nej det skulle vi i hvert fald ikke, men han var fast besluttet og kørte hen foran et hus og sagde, `This is the place´, og gik ud for at se om der var åben. Jeg vendte mig hurtigt om mod min fætter og sagde. `ok, så løber vi på 1-2-3´og AFSTED vi for´..over vejen og ind i en lille kiosk. Vi kunne se han kiggede efter os igennem butiks ruden og at han bevægede sig ned mod kiosken. Jeg kunne næsten ikke synke. Føj, han var ubehagelig. Vi løb ned for enden af kiosken, som også fungerede som det lokale supermarked og spurgte om de havde en bagdør vi kunne stikke af, ud af?. Det havde de og vi slap væk fra den nærgående mand. Puha.

Men pga de to oplevelser var vi nu SÅ mistroiske, hvilket pissede os af, for folk var virkelig så venlige og ofte fik vi spørgsmålet, `Do you want to come home to me, for dinner´?, eller `Come meet my family´. Hver gang takkede vi nej og hver gang blev vi irriterede på os selv over det. Så en dag lavede vi en aftale. At den næste´ der inviterede os med sig, sagde vi ja-tak til.

Det blev en tirsdag hvor vi stod og blaffede. En stor blå og meget slidt varevogn stoppede, inde bag rettet sad en glad, tynd mand/fyr med uglet strit hår, han lignede en fra den vilde ørken. `Hi, it was my last working day today, so i have bought a bottle off whisky to selebrate, do you want to come home with me and have a glas´? Min fætter og jeg kiggede på hinanden og sagde næsten i kor. `Er vi sikker på, at det her er klogt´? Hvorefter vi bed os i læben og takkede ja. Døren lukkede bag os og afsted kørte vi.

Se, først NU begyndte vores eventyr. Men den får i, i næste afsnit 🙂

 

 

Vanja Carlsen