Delte baggård med rocker, lommetyve og mordere.

Som ung flyttede jeg rundt som en anden rodløs sigøjner, no-worries og med en let holdning til livet. Noget jeg virkelig savner i dag.

En af mine mange pitch stops, var i en ung kvindes lejlighed i 3 måneder, som jeg lejede mig ind i, med min Russiske kæreste, mens hun selv var ude og rejse.

Det var en lille, bitte lejlighed med en masse bøger i, husker jeg, så vi rørte ikke ved noget, men brugte kun det mest nødvendige, hvilket en bog i hvert fald ikke var på det tidspunkt. Jeg blev ofte drillet med, at den eneste bog jeg havde læst i, var telefon bogen, hvilket vist var meget godt ramt. 🙂

I gården var der en bål plads og ellers bart og ret råt, men vi elskede at lave bål og invitere venner og familie over.

Husker en af aftenerne hvor min moster, min fætter, ( som begge er jævnalderende med mig) hans mor, min mor og morfar var kommet, alle sad de rundt om bålet og hyggede. Jeg havde i mellemtiden været oppe i den lille lejlighed, for at hente 3 flasker vodka, som min Russiske kæreste havde købt dagen før, fra et cruise skib fra Rusland. ( Det købte han altid på de skibe, da han kunne få dem for en slik, mener det var 25 kr pr flaske)?, jeg tog dem bag min ryg og gik ned til de andre ved bålet og overrakte dem flaskerne, en til dem hver. Vi andre var ikke gamle nok til så stærke sager, men det ramte plet hos de voksne, de skrald grinede over, at de hver havde fået en flaske og stemningen fik  lige et hak op af i den fede ende.

Bag os kom tilråb fra en masse mænd, der fulgte med fra deres små tremme vinduer. For vores gård stødte lige´ op til Blegdamsvejens Fængsel, som lå som en stor grå mur i hele venstre side af gården. I alle de små vinduer, kunne man fra tid til anden se et ansigt der fulgte med i hvad vi fortog os og når de fik lyst, deltog de i samtalen som forgik rundt om bålet. Det var sjovt og vi hyggede os med alle de besøgende til vores lille lejr plads, selvom de fysisk ikke sad med os.

Om aften var det en anden historie, der kom mændenes koner, og elskerinder på skift og gerne midt om natten, der stillede de sig midt i gården og kaldte på deres udkårende. ` Tony, er du oppe hot-pans´? kunne man f.eks fra sin seng høre en kvinde kalde. Og var han oppe, fortsatte deres samtale, som alle der boede op til fængsels gården så kunne følge med i, det var ret underholdende og også lidt rørende. Den forbudte kærlighed, adskillelsen, kontakten og savnet.

Jeg så for mig, hvordan kvinderne græd og manden med sine tatoverede arme prøvede at trøste hende fra det lille vindue, hvordan de, med os som tilskuer, blottede deres følelser for hinanden og kvinderne i ren kærlighed, blottede sin bare krop, for at give manden noget godt at sove på. Men ofte var det nu mere en rå tone, som `vi ses snart du gamle´eller `Hold din kæft´ Så helt så romantisk var det heller ikke altid.

Jeg tænker ofte på alle de scener, der har udspillet sig i den gård igennem alle årene. Det kunne ha været blevet til en hel lille novelle film.

 

 

Vanja Carlsen