Da jeg mødte Sinead o´connor

Nogle gange ser man en velkendt ansigt i by billedet og hilser pænt, men det er nu ikke altid man kan huske, hvorfra man kender ansigtet,? så hilser for en sikkerheds skyld med smil og hej, just in case.:-), mens hjernen brager for at huske hvor i hulen det nu er man kender personen fra.
På den måde har jeg krammet min lokale bager pige, da jeg troede vi var gamle bekendte og blev så glad for at se hende igen, eller råbt ´hey,hvordan går det´, til en fra folketinget, da jeg vidste jeg kendte ham, men ikke lige hvor fra.

Min far fortalte om en gang han mødte en gammel kammerat i byen, de blev begge så glade for at gense den anden og vennen gik med min far hjem for at få en kaffe og en sludder om gamle dage. Mens de sidder der, kigger min far på manden og sagde ´jeg er sgu ked af at sige det, men hvordan er det nu vi kender hinanden´? manden kiggede på min far ´Ved du hvad, jeg sad lige og tænkte det samme´. Det viste sig så, at det var Jørn Thorsen, som min far jo nok har set i avisen ( han ejede nemlig hverken radio eller tv) og Jørn må ha haft en ven der lignede min far. Men de fik en god snak om det så 🙂

Jeg selv prøvede selv noget ligende, en lørdag aften jeg var i byen med vennerne i Kbh. Vi var rimelig stegte og skulle på Jazz house for at danse.

Da vi kommer der ned, stod der den vildeste look a like a la Sinead o´connor,  jeg tænkte wow og gik hen til hende, hun var ikke så høj lagde jeg mærke til, `Er du sindsyg, hvor du ligner Sinead´ fik jeg råbt igennem den høje musik, der brølede igennem lokalet, hun kiggede på mig med et stort spørgsmåls tegn udtryk i ansigtet,  tog hoved hen og sagde `what`? Jeg gentog min sætning, nu på Engelsk, da hun åbenbart var turist.?  Hun smilede `Its because i AM Cinead o´conner´, svarede hun.  `ahh, that eksplains it then´, nåede jeg lige at svare, inden mine venner hev mig ud på danse gulvet.